L E Bruuns Vej 28, 1., 2920 Charlottenlund

EN HELT FANTASTISK LEJLIGHED MED BÅDE STOR TERRASSE, HAVE OG GARAGE

På 1. sal og 2. sal i denne smukke røde murermestervilla får du følelsen af at bo i hus med leverum og gæstebadeværelse nedenunder og værelser og badeværelse ovenpå. Fra den fælles indgang med dør til underboen, fører trappen til lejlighedsdøren med de smukke udskæringer. Allerede her fornemmer du, at der er kælet for detaljerne og det er nemt at blive begejstret. For den køber, der kan lide sammenhæng i tingene og specielt udvalgte materialer, er lejligheden i top. 

Næsten uanset, om du befinder sig i de store sammenhængende stuer med elegant indbygget reol, de smukke, lyse gulve og brændeovnen med åben adgang til køkkenet, bliver du nødt til at standse et øjeblik for at nyde - og sanse. Æstetik, funktionalitet, charme og atmosfære går hånd i hånd. Karnappen i forbindelse med køkkenet, hvor du kan sidde og hyggesnakke, mens der sættes over til aftensmand, er så gennemtænkt, at det er en fornøjelse.

Fra stuen er der udgang til vejens, måske, skønneste terrasse. Det er simpelthen et ekstra værelse i en klasse for sig selv, når der er lunt og solen skinner. Det er her, der er plads til fordybelse, morgenavisen, kaffen eller et perlende glas fyraftens hvidvin, når skumringen falder på.

På førstesalen er der også soveværelse og badeværelse. Derudover er 2. salen indrettet med to store værelser med loft til kip i hver sin gavl. Derudover et stort og lækkert badeværelse med både badekar og brus.

Beliggenheden er særdeles attraktiv i gåafstand til Charlottenlund Skov, Charlottenlund Station, Øresund og alt, hvad hjertet begærer i form af indkøbsmuligheder, café- og byliv. Kvarteret er roligt og med lejligheden følger egen ugenert og overskuelig have, samt adgang til egen garage, skur i haven, fælles vaske- og tørrerum og eget kælderrum til opbevaring. 

Ikke mere læsning. Nu bør der opleves.

Velkommen til L E Bruuns Vej 28, 1. i Charlottenlund.