Jens Lillelunds Vej 1, st. mf., 2920 Charlottenlund

I hjertet af Charlottenlund med eksklusiv brugsret til to terrasser

Jægersborg Allé er ikke alene en smuk Allé med alle lindetræerne, men også en pulserende og hyggelig handelsgade med mange lækre specialbutikker og gode indkøbsmuligheder. Du kan gå en dejlig tur igennem Charlottenlund Skov og ned til Fortet og det skønne Øresund. Du kan parkere på ejendommens arealer, men nogen vil også kunne undvære en bil pga. den centrale beliggenhed og med kun få minutters gang til Charlottenlund Station kan du nemt komme ind til byen eller til lufthavnen. Jens Lillelunds Vej er en stille vej, som løber parallelt med Jægersborg Allé.

Denne lejlighed er en af de største i bebyggelsen med et meget stort soveværelse med skabsvæg og et ekstra værelse - begge værelser har udgang til en hyggelig terrasse. I køkkenet er der god opbevaringsplads og køkkenet er lyst og i delvis åben forbindelse med opholdsstuen. Fra køkkenet har du udgang til endnu en skøn terrasse, som delvis er overdækket og omkranset af en tæt og høj bøgehæk, så du føler dig fuldstændig ugeneret. I opholdsstuen har du plads til en stor sofa og med kig til den ene terrasse. Entréen er rummelig med en god bredde og med indbyggede skabe. Flisebadeværelse med både badekar og vaskemaskine. Der er ingen dørtrin til lejlighedens rum.

Der er elevator i ejendommen, som du kan bruge for at komme ned i kælderen, hvor lejligheden har brugsret til et aflåst kælderrum og fælles cykelparkering.

En sjældent udbudt lejlighed midt i byen med brugsret til hele to terrasser med både plads til havebord og til lounge.