Ahlmanns Alle 5, 1. th., 2900 Hellerup

Herskabslejlighed med højt til loftet og smuk nyrenoveret facade

Denne smukke herskabslejlighed ligger i hjertet af Hellerup i gå-afstand til Øregårdsparken, Øresund, indkøb, lækre specialbutikker og gode skoler.

Lejligheden er beliggende i gavlen af denne smukke palæejendom, hvor de netop er ved at afslutte en omfattende facaderenovering (er betalt af sælger).

Du bliver mødt af en indbydende opgang og når du træder ind i selve lejligheden, har du følelsen af vidder. Her er langt til naboen, helt ugeneret for indkig fra naboer, højt til loftet, stuklofter, høje vinduespartier, karnapper og smukke fyldningsdøre.

Lejligheden er særdeles godt indrettet med 3 store, højloftede og lyse stuer en suite, hvoraf den midterste stue har en dyb karnap og den tredje stue har vindue på gavlen og udgang til en dejlig havestue. Der er soveværelse, børneværelse/kontor, spisekøkken, badeværelse med bruseniche og separat gæstetoilet.

Det er en god og solid ejerforening med kun 7 ejerlejligheder i foreningen. Lejlighederne har brugsret til en skøn fælles have. Ejendommen er løbende istandsat med respekt for dens historie og facaden er netop blevet gennemgribende renoveret og vinduerne malet udvendigt.

Der er tilhørende et depotrum på loftet og et kælderrum, ligesom der er brugsret til cykelkælder og tørrerum på loftet.

Denne perle af en lejlighed kan blive din.