logo
image 01
image 02
image 03

Skovholmvej 7A, 2920 Charlottenlund

Herskabelig og karakterfuld villa med sjældent volumen, smukke detaljer og attraktiv beliggenhed

Hvidpudset villa opført i 1933 med sortglaseret tegltag fra 2012, beliggende på en rolig, lukket vej i et eftertragtet område. Ejendommen rummer 306 kvm bolig samt 200 kvm kælder og fremstår som en sjældent rummelig og veldisponeret bolig med et væld af anvendelsesmuligheder for både familieliv og repræsentative formål.

Ejendommen er oplagt til den store familie eller det pladskrævende par, der ønsker god plads, fleksible indretningsmuligheder og en bolig med karakter og atmosfære.

Indenfor mødes man af en indbydende entré, der åbner til en smuk hall med trappeløb til 1. sal samt gæstetoilet. Herfra udfolder boligen sig med tre sammenhængende stuer en suite, hvor klassiske detaljer og gode lysindfald går hånd i hånd. Stueetagen fremstår med en smuk sammenhæng mellem klassiske detaljer og moderne funktionalitet, herunder flotte radiatorskjulere, der understøtter boligens herskabelige udtryk og skaber en elegant helhed i rummene.

Den store spisestue på næsten 40 kvm har karnap og smukt stukloft og ligger i naturlig forlængelse af opholdsstuen med hjørnepejs og udgang til en overdækket terrasse bevokset med blåregn. Herfra er der videre adgang til den ugenerede sydvendte have. Den tredje stue anvendes i dag som TV-stue og har ligeledes udgang til terrasse.

Fra den centrale stue er der adgang til det store køkken-alrum med god plads til både hverdag og samvær. Køkkenet fremstår funktionelt og veludstyret med hårde hvidevarer fra Atag og Miele. Herfra er der udgang til en hyggelig gårdhave med gode solforhold til aftenbrug og større sammenkomster.

Stueetagen rummer desuden en separat afdeling med et stort værelse med udgang til terrasse samt tilhørende badeværelse med terrazzogulv og badekar - velegnet som gæsteafdeling, teenageafsnit eller forældresuite i stueplan.

På førstesalen findes fire værelser, hvoraf det mindste med udgang til balkon bliver brugt til walk in closet. Master bedroom har direkte udgang til en stor terrasse. Badeværelset på etagen er generøst i størrelse med dobbelt håndvask, stor bruseniche samt udgang til balkon. Hertil kommer et rummeligt depotrum med god opbevaringsplads.

Kælderen på 200 kvm rummer flere disponible rum med mange anvendelsesmuligheder - herunder hobbyrum, legerum eller opbevaring. To af rummene har en størrelse, der gør dem velegnede til eksempelvis aktivitetsrum. Herudover findes badeværelse, separat toilet samt stort vaskerum. Dobbelt garage samt separat enkelt garage giver gode parkerings- og opbevaringsmuligheder.

Ejendommen fremstår med et usædvanligt volumen og en planløsning, der giver stor fleksibilitet i hverdagen.

Beliggenheden er særdeles attraktiv med kort afstand til indkøb på Ordrupvej. Bernstorffsparken ligger i gåafstand, og Dyrehaven kan nås på cykel. Her får man en sjældent velafbalanceret kombination af bynær bekvemmelighed og grønne, rekreative omgivelser.

Økonomi
Pris
24.000.000 kr.
Udbetaling
1.200.000 kr.
Brutto (ex. ejerudgifter)
131.306 kr.
Netto (ex. ejerudgifter)
107.092 kr.
Ejerudgifter pr. md.
17.271 kr.
Jenny Eliassen
Indehaver, ejendomsmægler & valuar, MDE