






Christiansholmsvej 38, 2930 Klampenborg
Eksklusiv villaidyl ved Christiansholms Mose med eventyrlig have
På en af områdets mest attraktive adresser finder du denne imponerende villa fra 1948, som forener klassisk charme, moderne komfort og en helt unik beliggenhed tæt på både Øresund, Bellevue Strand og Dyrehaven. Her får I 307 kvm bolig, 113 kvm kælder samt en rummelig 2. sal, alt sammen placeret på en fantastisk grund på 1.240 kvm med direkte grænse til Christiansholms Mose og en stor, ugeneret vestvendt have.
Ejendommen fremstår i tip-top stand og er løbende vedligeholdt med stor respekt for husets oprindelige kvaliteter. Senest er der i 2024 lagt helt nyt tag med eksklusive grønne glaserede tagsten fra Randers Tegl, som smukt understreger villaens arkitektur. Derudover er der gulvvarme i hele stueetagen, hvilket sikrer høj komfort året rundt.
Boligen er både funktionel og indbydende indrettet. I stueplan findes et praktisk bryggers, et værelse med udgang til terrasse, gæstebadeværelse samt et smukt trappeforløb, der elegant forbinder husets etager.
Det store køkken-alrum udgør husets naturlige samlingspunkt. Her er god plads til det lange spisebord og hverdagens familieliv, mens det store sydvendte vinduesparti skaber et fantastisk lysindfald. Fra alrummet er der udgang til en skøn øst-/sydvendt terrasse, og en elegant gaspejs bidrager til den hyggelige atmosfære.
Gennem dobbelte franske døre åbner køkken-alrummet op til den imponerende opholdsstue, som strækker sig over hele husets bredde. Her er plads til det store sofaarrangement, hyggelige stunder foran brændeovnen og samvær omkring barområdet. Stuen har hele tre udgange til terrassen, hvor der både er plads til spiseafdeling og loungeområde. Den overdækkede terrasse giver mulighed for at nyde de lune aftener langt ind i sæsonen.
For enden af terrassen venter vildmarksbadet samt den smukke udsigt over Christiansholms Mose. Den store vestvendte have er helt ugeneret og udgør et privat fristed med sol, fred og natur som nærmeste nabo. I haven findes desuden et charmerende udhus, der eksempelvis kan indrettes som eksklusivt legehus, atelier eller kreativt hobbyrum.
På 1. sal finder du et stort værelse med plads til både dobbeltseng og kontor, et rummeligt badeværelse med både badekar og bruseniche, et imponerende walk-in-closet samt et stort soveværelse i hele husets bredde. Også herfra kan udsigten over naturen nydes, ligesom der er direkte udgang til terrasse.
Kælderen indeholder køkken, badeværelse og flere gode disponible rum, som giver næsten lejlighedslignende muligheder til hobbyaktiviteter, hjemmekontor eller teenageafdeling. Kælderen er ikke godkendt til beboelse.
Ejendommen fuldendes af en stor garage samt gode parkeringsforhold foran huset, hvor den rummelige indkørsel gør det nemt at parkere flere biler.
Her får du en sjældent udbudt kvalitetsvilla med masser af plads, høj komfort, naturskøn udsigt og en eftertragtet beliggenhed tæt på både skov, strand og byliv. Kombinationen af Christiansholms Mose i baghaven, Dyrehavens unikke natur, Bellevue Strand og Øresunds blå horisont gør dette til en boligoplevelse i særklasse.

