logo
image 01
image 02
image 03

Vilhelmshåbsvej 6, 2920 Charlottenlund

Ægte familiehus med sjæl - kun huset 3 familier i 111 år

Denne smukke og sjælfulde villa blev opført i 1915 af kaptajn og polarforsker Ejnar Mikkelsen og har gennem mere end 110 år kun haft tre familier som ejere. Huset emmer af historie og varme og fremstår i dag som et ægte familiehjem, hvor klassisk arkitektur og moderne komfort går hånd i hånd.

Ejendommen er opført i røde mursten med rødt tegltag, som blev udskiftet i 2015. Samme år blev der etableret omfangsdræn omkring huset. Garagen blev ombygget i 2010, køkkenet blev fornyet i 2018, og badeværelset i stueetagen blev ligeledes etableret i forbindelse med denne modernisering. I 2022 blev kælderen udgravet og ombygget, og i 2024 blev badeværelset på 1. sal lavet helt nyt.

Huset rummer i alt 336 etagemeter, som er særdeles veludnyttede, og ligger på en 1.014 m² stor grund.

Villaen har bevaret sine originale vinduer, som gennem årene er blevet nænsomt vedligeholdt og fået isolerede Bøjsø fortsatsvinduer eller nye koblede Bøjsø døre i stueetagen. Spillet i de gamle ruder giver et helt særligt og levende lysindfald, som understreger husets autenticitet. I stueetagen findes flotte sildebensparketgulve, der bidrager til den klassiske atmosfære.

Entréen byder velkommen med en elegant snedkerbygget garderobeløsning. Den samme snedker har lavet de smukke radiatorskjulere i huset. Husets hall er noget helt særligt med en elegant og charmerende trappe, der smukt forbinder etagerne. Herfra åbner huset sig mod et stort og indbydende køkken-alrum, som fungerer som hjemmets naturlige samlingspunkt. Fra køkken-alrummet er der dobbeltdøre ind til både kontoret og den hyggelige opholdsstue. I alrummet findes en rund karnap, hvorfra der er kig til to flotte rødstenshuse overfor.

Fra opholdsstuen er der direkte udgang til en skøn terrasse, som fortsætter ned til en større terrasse og videre ud i den store have. Haven er anlagt med gamle træer, drivhus og masser af plads til både leg og ophold.

På 1. sal findes tre gode soveværelser samt et stort og lækkert badeværelse fra 2024 med udsigt over haven. Forældresoveværelset har udgang til egen balkon og en indbygget skabsvæg. Børneværelserne er rummelige og funktionelle, og det ene værelse var oprindeligt opdelt i to, hvilket let kan genetableres. Der er også et højt uudnyttet loft. 

Kælderen blev i 2022 udgravet, isoleret og moderniseret med gulvvarme i hele etagen. Den fremstår i dag lys og yderst anvendelig med to store disponible rum, vaskerum samt badeværelse.

Beliggenheden er ideel som nabo til Bernstorffsparken og blot få minutters gang fra de mange specialbutikker, caféer og indkøbsmuligheder på Jægersborg Allé.

Her får man en sjældent udbudt villa med historie, charme og masser af plads - perfekt til familien, der ønsker et hjem med både sjæl og moderne funktionalitet.

Velkommen til Vilhelmshåbsvej 6 i Charlottenlund.

Økonomi
Pris
28.900.000 kr.
Udbetaling
1.445.000 kr.
Brutto (ex. ejerudgifter)
157.085 kr.
Netto (ex. ejerudgifter)
128.111 kr.
Ejerudgifter pr. md.
10.693 kr.
Jenny Eliassen
Indehaver, ejendomsmægler & valuar, MDE