Lille Fredensvej 7, st. th., 2920 Charlottenlund

HERSKABSLEJLIGHED I SMUK PALÆEJENDOM MIDT I CHARLOTTENLUND!

Adressen taler for sig selv. Nu har du muligheden for at bo i smørhullet af Charlottenlund, hvor du har Jægersborg Allé som en smuk allé med lindetræer og mange spændende butikker. Her er det en ganske særlig stemning, der rammer, mens roen er iørefaldende. Charlottenlund Station kan du gå til på få minutter, ligesom du kan gå dejlige ture i Charlottenlund Skov, Charlottenlund Fort og Charlottenlund Søbad.

Lejligheden ligger i stueetagen i en smuk og karakteristisk palæejendom fra 1903, der består af 2 store og herskabelige ejerlejligheder med egen indgang, opdelt have og med parkering på grunden. Lejligheden fremstår lys og indbydende. Den store stue og det delvis åbne køkken inviterer til liv, samvær, glæde og gode stunder i godt selskab.

Hjertet i lejligheden er den store stue, hvorfra der er et pragtfuldt lysindfald og udgang til den solrige terrasse, hvorfra der er nedgang til haven. Stuen er så stor, at den rummer det helt lange spisebord og to sofagrupper. Det hyggelige køkken med en lille spiseplads er i delvis åben forbindelse til den store stue. Viktualierum, bagindgang, trappe ned til underetagen og rummelig entré. Lejligheden har derudover forældresoveværelse, walk in closet og et stort børneværelse i stuetagen og to gode værelser i underetagen. Der er gæstetoilet og et stort lækkert badeværelse med badekar i stueetagen og endnu et badeværelse i underetagen. I underetagen er der også et bryggers, endnu en udgang til haven og en skøn terrasse, som inviterer til grillaftener.

Haven er fuldstændig opdelt og med masser af plads til lege, legehus og trampolin. Du har parkering på egen grund.

Dette er en helt særlig lejlighed, der yderst sjældent bliver udbudt til salg.

Velkommen til Lille Fredensvej 7, st.