Christiansvej 13, 2920 Charlottenlund

Charmerende villa på hyggelig villavej i smørhullet af Charlottenlund

Den smukke villa ligger helt perfekt placeret godt på en rolig villavej til Charlottenlunds bymidte. Huset ligger med haven mod syd med sol fra tidlig eftermiddag til den går ned mod vest ud på aftenen. Haven er virkelig skøn og inviterer til legende børn i den store forhave imod vest.

Sælger har ejet huset siden 2005, har gennnemrenoveret hele huset både indvendigt og udvendigt og har løbende passet og vedligeholdt huset, hvilket var meget tydeligt ifølge den byggesagkyndige, som roste huset. Her er fuglekvidren og samtidig har du det hyggelige og pulserende miljø på Jægersborg Allé lige rundt om hjørnet. Du bor også midt imellem Charlottenlund Skov og Bernstorffsparken - bedre beliggenhed er svær at finde. Du er tæt på gode skoler og Charlottenlund Station.

Huset er smukt og indbydende og det fortsætter indenfor. Hallen er smuk og elegant. Der er dejlig rummeligt i hallen, så du kan have en sofa og bord stående i hallen. Der er indbygget garderobeskab i hallen under den smukke svungne trappe til 1. salen. Stuerne ligger en suite og fordelt på en hyggelig pejsestue, opholdsstue med smuk snedkeret reol og en skøn karnap, spisestue med stort vinduesparti med dobbelte døre ud til den sydvendte terrasse. Fra spisestuen er der åbnet op til køkkenet, så det i dag er det lækreste køkken alrum. I stueetagen er der også et værelse, entré og gæstetoilet.

1. salen indeholder 3 rigtig gode værelser - herunder forældresoveværelse med loft til kip, indbygget skabsvæg og en altan, så du kan hænge dynerne ud og blive luftet. Badeværelset er det rene luksus - her er god plads, to vinduer og et stort lækkert badekar foruden brus og to håndvaske. stort opbevaringsrum / uudnyttet loft..

Kælderen har en god planløsning med viktualierum, badeværelse med brus, vaskemaskine og tørretumbler, to gode hobbyrum og et stort disponibelt rum.

Der er både garage og cykelskur.

Et smukt og indbydende hus lige til at flytte ind i.